Stress – dræber eller drivkraft
Workshoppen er skræddersyet til jeres virksomhed og tilpasset jeres specifikke behov og udfordringer.
Kontakt os for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe jer.
Alle virksomheder har vilkår, som gør, at medarbejdere fra tid til anden bliver pressede. Har man oplevet kolleger gå ned med stress, melder der sig en masse spørgsmål – ikke blot i ledelsen, men også hos medarbejderne: Hvad er stress egentlig? Kan det ske for mig? Hvad er årsagen? Hvorfor så jeg det ikke komme? Hvad gjorde vi galt? Hvordan kan vi undgå det fremadrettet? Hvordan hjælper vi medarbejdere tilbage til jobbet igen?
Viden om stress er essentielt for at kunne forebygge og undgå stress. Vores erfaring er, at mange slet ikke ved, hvad stress egentlig er, da det er blevet en massebetegnelse for alt fra at have lidt travlt til at være sygemeldt. Mange er også forvirrede over, om stress altid er arbejdsbetinget, eller om privatlivet også spiller ind.
Dertil kommer tabu og myter ("tag dig sammen", "arbejd det væk"), som gør det svært at italesætte stress.
Om workshoppen
Workshoppen kaster lys over begrebet stress – både den positive og den negative/farlige. Vi kommer ind på årsager, symptomer og de fysiske og psykiske konsekvenser på kort og lang sigt, og giver lette værktøjer til at opdage stress hos sig selv og kolleger i tide. Vi giver indblik i forebyggelse på arbejdspladsen og i, hvordan den enkelte bliver robust, hvem der har ansvaret for stress, og hvordan vi undgår at stress "smitter" – samt hvordan vi hjælper stressramte tilbage til jobbet.
Leveres med humor, mange fortællinger, erfaring og forskning, med fokus på inddragelse (gruppearbejde, øvelser, oplæg). Tilpasses behov og kan afholdes fra 3–6 timer. Kan kombineres med alle øvrige workshops.
Indhold
Grundig viden om og indsigt i stress
Symptomer, hvordan stress konstateres, årsager (privat/arbejde), hvorfor nogle bliver ramt og andre ikke; stresstesten, livsforandringstesten, stressdiagnoseværktøjet.
Forebyggelse og håndtering af stress
Forebyggelse i virksomheden og individuelt, hvad der gør medarbejdere robuste og langtidsfriske, om stress kan "smitte", og hvordan man som kollega hjælper en stressramt tilbage efter sygemelding.
Kontakt StressAkademiet
Vi vender tilbage inden for én arbejdsdag.