Hvad er stress?
Stress opstår typisk, når du står overfor større udfordringer eller ændringer på arbejdet eller i privatlivet. Kortvarig stress er ikke skadelig, hvorimod langvarig stress over en længere periode kan gøre dig alvorligt syg.
Hvad er stress?
Statistisk set kender vi alle én, som er gået ned med stress. Har man ikke selv prøvet at være stresset, kan det være svært at forstå, hvad det handler om. Begrebet dækker i dag alt fra at være lidt fortravlet til at være virkelig syg af stress.
Når jeg til vores foredrag spørger tilhørerne, hvad stress er, får jeg ofte svar som hovedpine, for mange bolde i luften, hukommelsesbesvær, psykisk belastning osv. Det er ikke urigtigt, men beskriver symptomer på eller årsager til stress – ikke hvad stress er.
En definition lyder: "Resultat af, når kravene fra omgivelserne overstiger individets kapacitet til at håndtere kravene." I StressAkademiet plejer vi at sige: STRESS = ENERGI — her forstået som fysisk energi, ikke mentalt overskud.
Vores autonome nervesystem
Når vi bliver bange eller føler os truet, aktiveres et center i hjernen (amygdala), og det autonome nervesystem gør kroppen klar til kamp eller flugt. Der produceres stresshormoner (adrenalin, kortisol m.fl.), hjertet pumper hurtigere, puls og blodtryk stiger, blodet trækkes væk fra hudoverfladen og fordøjelsen og sendes til musklerne, lungekapaciteten udvides, og der pumpes mere ilt i blodet – alt sammen for at producere energi. Det er en naturlig biologisk overlevelsesmekanisme, vi deler med alle pattedyr. Når faren er ovre, dæmpes stresshormonerne, og det parasympatiske nervesystem sænker puls og blodtryk igen.
Positiv og negativ stress
Processen er genial til at undslippe pludselig fare og hjælper os også, når vi er pressede på jobbet, fx ved en deadline. Positiv stress kendetegnes ved, at vi føler, vi har ressourcerne, og vi ved, hvornår det slutter. Men hvis situationen varer ved, og vi ikke kan se en ende – eller mangler viden, kompetencer eller værktøjer – tærer stressberedskabet på systemet, og vi bliver syge i stedet. Især kortisol giver ved langvarig påvirkning alvorlige symptomer.
Kortvarig stress (reaktion) er positiv; langvarig stress (tilstand) er meget negativ og helbredsfarlig.
Årsager til stress
Kroppens kamp/flugt-system passede bedre til stenalderen end til nutidens samfund. I dag har vi sjældent brug for fysisk at kæmpe eller flygte, men der lurer andre farer. Kort sagt er der grobund for stress, når du står i en situation, du har svært ved at acceptere, ændre eller forlade – sat til vægs og i afmagt – hvorved det autonome nervesystem aktiveres.
Symptomer på stress
Symptomer inddeles i tre tilstande:
- Grøn (fx ved eksamen eller foredrag: stresshormoner hjælper dig til at præstere lidt bedre; typisk forbigående og ufarligt.)
- Gul (advarselssignaler – stop op (har stået på i dage/uger).)
- Rød (den langvarige, ubehagelige og helbredstruende tilstand, hvis man ikke vælger at acceptere, ændre eller forlade.)
Har du brug for hjælp?
Har du brug for stresscoaching, kan du kontakte os på Tlf.: 61 60 28 29 eller via kontaktformularen nederst på siden.
Vil du hjælpe andre ud af stress — se vores Stresscoach-uddannelsen.
Kontakt StressAkademiet
Vi vender tilbage inden for én arbejdsdag.