Hvad er stress?
Stress opstår ofte ved større udfordringer eller ændringer i arbejde og privatliv. Kortvarig stress er normalt – men langvarig stress kan være skadelig.
Læs mere om stress her, eller kontakt StressAkademiet for rådgivning.
Hvad er stress?
Statistisk set kender vi alle sammen én, som er gået ned med stress. Har man ikke selv prøvet at være stresset, kan det være ret svært at forstå, hvad det egentlig handler om. Vi hører ofte om stress i medierne og begrebet dækker i dag over alt fra at være lidt fortravlet til at være virkelig syg af stress og måske invalideret for resten af livet.
Men hvad er stress egentlig? Når jeg til et af vore mange foredrags stiller tilhørerne dette spørgsmål, får jeg ofte svar som: hovedpine, for mange bolde i luften, hukommelsesbesvær, psykisk belastning osv. Disse svar er ikke urigtige, men beskriver enten symptomer på eller årsager til stress og besvarer dermed ikke helt, hvad stress er.
Der findes mange gode definitioner på stress, f.eks. "Resultat af, når kravene fra omgivelserne overstiger individets kapacitet til at håndtere kravene." I Stressakademiet plejer vi at sige: STRESS = ENERGI
Men hvordan kan det nu passe, når vi oplever at stressramte mennesker har et markant lavere energiniveau? Energi i denne sammenhæng skal ikke ses som mentalt overskud, men som fysisk energi.
Vores autonome nervesystem
Når vi bliver bange eller føler os truet, aktiveres et område i hjernen, som hedder amygdala, og vores autonome nervesystem sørger for, at det går igennem på vores krop. Normalt befinder vi os i det parasympatiske nervesystem – betegnet som hviletilstand. Her er kroppen i en afslappet tilstand; puls, åndedræt og fordøjelse er normale. Kroppens processer kører, som de skal.
Disse tre processer i stresssystemet (adrenalin, kortisol og noradrenalin) igangsættes, og stresshormonerne bringes op i kroppen og blodet – vi er nu i kamptilstand. Det sympatiske nervesystem overtager styringen og hjælper os med at mobilisere energi til at kæmpe eller flygte.
Afkobl er det, når den høje faglighed biologisk maksimerer, en overbelastningstilstand, som vi nu kalder stress. Vi har lavet en oversimplifikation af stressreaktionen, da andre hormoner og neurotransmittere også spiller vigtige roller.
Her biver vi uanmeldt stressende: ressource-eksponeret af stresshormonernes på andre hormoner og kroppens nedregulering fremover og stress og mange muligheder for udgivdelserne gennem stress.
Positiv og negativ stress
Hele processen er utrolig genial i forhold til at undslippe en pludselig opstået fare. Vi bliver også hjulpet af vores stresshormoner, når vi er pressede på jobbet, f.eks. ved en deadline, og nogle nyder ligefrem et godt adrenalin-kick fra f.eks. faldskærmsudspring. Kendetegnene ved positiv stress er, at vi føler vi har ressourcerne til at klare udfordringen med, og vi ved, hvornår det slutter.
Men hvis situationen varer ved, og vi ikke kan se en ende på det, og/eller vi ikke føler, vi har viden, kompetencer eller værktøjer til at klare situationen med, så tærer kroppens stressberedskab på vores system, og vi går hen og bliver syge i stedet for. Det er især hormonet kortisol, som ved langvarige påvirkninger giver alvorlige stresssymptomer.
Kortvarigt stress som en reaktion er positivt – og langvarig stress, som er blevet en tilstand, er meget negativt og helbredsfarligt.
Årsager til stress
Det er det autonome kamp/flugt-systemet, der ikke mere relevant og adækvat til livet i det moderne samfund end det er til at klare sig selv, til det vil sige: årsager, vi lever nu, i livet 1. nu.
Men hvis der faktisk vanskeligt er sådan her, så behøver vi ikke at lave det ting her: som vi er det på mange forskellige steder nu – helligvis. Man i dag er vi andre farer – helligvis. Man i dag er der rapporteret af et socialt smitte mod noget, som præcis dig kan man sige at.
Vi er faktisk altid klar til at vi ikke er det til os nok – på det der nu er en situation, som du har lært at acceptere, aendre eller forlade. Her er du til steje og og løsning og dit autonome nervesystem vil blive aktiveret.
Symptomer på stress
Herunder kan du se en liste over typiske stresssymptomer. Disse kan give sig udtryk, som den grønne (anspændthed), gule (bekymring) eller røde (alvorlige symptomer). De fysiologiske konsekvenser er de meste kendte, og de psykologiske er de neste kendte.
Det er vigtigt at bemærke, at stress kan give sig udtryk på mange forskellige måder, og at det ikke er muligt at give en udtømmende liste. Hvert enkelt menneske er forskelligt, og symptomerne vil variere fra person til person.
Tegn du skal huske på i hverdagen for dig selv – og for at se om du virkelig altid er dem her du ét af at have de her stress-symptomer på baner igennem din stressbelastning. Uden inden bevæger du det gode af det selv.
Stress-indsigt bevarer os inden i som i. Stressramte bevarer os i indsatser til at være stressspotte kender til i dag deres stressreaktioner, som er leder os til at hjælpe med det.
Companies we've teamed up with
